Jeg har, igennem længere tid nu, haft svært ved at finde glæden i noget som helst, selv mine hæklerier og strikketøj.
Der skal ikke meget til før “min hjerne brænder ud” og så kan jeg slet ingenting.
Samtidig er der så mange ting jeg gerne vil, og, ude af stand til at føre det ud i livet, bliver jeg trist og stresset.
Når mit mentale overskud bliver så lavt, så mangler jeg også overskud til at håndtere mine smerter og, ja, der er så den onde cirkel
Nu bliver jeg nødt til at finde ud af at bryde den cirkel og “kravle op af hullet”, derfor fravælger jeg alt der lægger beslag på min tid og min opmærksomhed, eller det jeg nu kan fravælge. Det betyder blandt andet at jeg lukker låget på min bærbar. Jeg forsøger at se om jeg kan holde en smule åbent for Facebook og Instagram på min mobil, men hvis det bliver nødvendigt bliver de også lukket ned.
Lige nu er det vigtigste i mit liv mig selv
Vi ses snart igen <3
Indlægget er lukke for kommentar da jeg ikke ønsker at skulle forholde mig til dem.