Afstemningen på hvilken Little Owls Hut opskrift der skal være den næste oversættelse peger stærkt på denne Charmerende Heks og den er derfor landet i min DropBox, klar til oversættelse
Nu skal jeg bruge nogle testhæklere, skal det være dig?
Jeg regner med at I skal begynde i midten af marts, måske før, alt efter hvordan jeg har det.
Opskriften kommer under “avanceret”, så du skal derfor have styr på hæklenålen og ikke være bange for en udfordring.
Der bruges kobbertråd til skelettet, fimo ler til tænder (kan hækles), merinould til hår og filtning af øjne, sikkerhedsøjn, stof til tøj, tilbehør såsom briller, perler osv. – det er dog ikke et krav.
Har du lyst til at være med, skal du gøre følgende:
– Facebook?
Skriv en kommentar i opslaget på min Facebook side, sæt billeder ind af nogle af dine færdige hæklerier sammen med en kommentar.
– ingen Facebook?
Send en mail til mig med nogle billeder af dine færdige hæklerier: marianne@topping.dk