For et stykke tid siden henvendte jeg mig til Uldportalen.dk for at høre deres bud på naturligt fyld til rangler, bamser osv.
Jeg fik ikke bare et hurtigt svar, nej, de 2 ejere, Anni og Winnie, tog sig tid til at vende sagen før de skrev tilbage.
I dag modtog jeg så en lille pakke fra dem. Heri var der, ud over 2 stykker slik (sådan! God kundeservice ):
- Merinotops
- Karteflor af Tyrolske Bjergfår
- Både Merinotops og Karteflor er farvet med 100% øko-tex.
Jeg kan se at karteflor tilsvarer det fylduld, som jeg modtog fra Vævestuen, blot fra en anden type får (vil jeg tro), så det bliver sjovt at se om det klarer sig lige så godt som fyldulden.
Jeg ser om jeg kan få hæklet lidt i morgen, torsdag, så der kan komme en vaskeprøve afsted
– som et lille PS, vil jeg tilføje at Merinotops er mega lækker og blødt <3
OBS!
Mit udgangspunkt har været at jeg ikke ville nævne butikken hvis udkommet var negativt, men her er der ikke tale om kvaliteten på produktet, der er helt i top, men hvorvidt det kan bruges som erstatning for fiberfyld.
Derfor får Uldportalen.dk deres navn med på bloggen